Der er bare noget mandigt over det at have skæg, men hvis man vælger at lade skægpragten gro fremfor at holde sig glatbarberet, så medfølger der også en helt anden form for ansvar. Hvis skægget skal have det ønskede udtryk, kræver det nemlig at man lægger tid i sin skægpleje og bruger penge på produkter, der kan holde skæghårene sunde, og huden bag blød og fugtig.
Derfor giver det også næsten sig selv, hvad man skal give manden med skæg i gave. Selvfølgelig i særdeleshed, hvis han er meget stolt af sit skæg og gør meget ud af at passe og pleje det. Det er dog, som nævnt ovenfor, lige så vigtigt, at manden der forsømmer sit skæg, lærer at tage sig af det og får de rette ressourcer til at hjælpe skægget på vej.
Produkterne og gaveforslagene, som vi præsenterer herunder, kan altså både bruges som en interessegave for skægfanatikeren og et kærligt puf i den rigtige retning for manden med et forsømt skæg.
#1 Forkæl ham med en professionel barbering
Det kan måske lyde mærkeligt at bruge relativt mange penge på en professionel barbering, når man nu kan gøre noget nær det samme med skægtrimmeren hjemme foran spejlet. Det behøver da heller ikke være hver eneste morgen, at han smutter forbi barberen.
Alligevel vil manden med skæg uden tvivl sætte pris på at få et gavekort til den lokale barber. Det vil nemlig muliggøre, at han kan sætte sig i barberstolen og nyde det et par gange uden at skulle tænke på pengepungen.
Der kan nemlig være rigtig mange grunde til at vælge den professionelle barbering fra tid til anden, og en af dem er uden tvivl wellnessaspektet. Der er bare noget luksuriøst og afslappende over at lade en anden klare barberingen for sig.
Derudover har det dog også nogle helt praktiske fordele, som selvfølgelig ikke må forglemmes. Først og fremmest er det godt for huden. Huden kan nemlig sagtens ende med at blive irriteret, hvis man konsekvent barberer sig med en forkert teknik, når man bare står derhjemme. Det kan resultere i knopper, rødme og sågar indgroede hår. Alt dette kan manden dog forskånes imod, hvis han tager et smut forbi den professionelle barber.
Sådan et gavekort kan også være en oplagt gave til manden med det store skæg. Med et stort skæg er det nemlig knap så nemt at komme til med en skraber, trimmer eller andet, og det kræver derfor godt teknik fra mandens side, hvis han skal stå tilbage med et flot skæg.
Ved at få det trimmet månedligt hos en professionel, får han bare et bedre resultat, og det kommer til at se skarpere og mere velplejet ud. Mange barberer er desuden mere end villige til at give et par tips og tricks til, hvordan han bedst kan barbere sig, når man er på egen hånd, samt hvilken stil passer bedst til hans ansigtsform og ønsker.
#2 Giv ham et eksklusivt barberingssæt
De fleste mænd ejer ikke mange andre barberingsprodukter end deres skraber eller trimmer og en smule barberskum. Med bare få andre produkter, kan de derfor drastisk ændre hele deres barberingsproces samt det endelige resultat.
Særligt til manden med det lidt større skæg kan et eksklusivt barberingssæt derfor være en perfekt gave. Sådan et barberingssæt kan indeholde lidt af hvert. Det kunne for eksempel være en lækker kam lavet specielt til at rede skægget med, så han kan undgå at få et filtret og viltert skæg.
Ofte indeholder denne type barberingssæt også en masse styling- og hygiejneprodukter til skægget. Det kunne være et produkt som skægvoks, der hjælper det lange skovmandsskæg eller overskægget med at sidde skarpt gennem hele dagen.
Det kunne også være en skægolie, som er et produkt, stadig flere mænd er blevet opmærksomme på og bruger dagligt. Det kan nemlig være med til at fugte skæghårene såvel som ansigtshuden fugtig og medgørlig. På den måde kan han undgå det store stikkende skæg eller tør hud. Skægolie kan endda være med til at gøre skægget velduftende.
Sidst men ikke mindst medfølger der også ofte en såkaldt skægshampoo, som ligeledes kan være med til at gøre hans skæg renere, sundere og mere velduftende. Skægshampoo virker på skæg lige præcis som almindelig shampoo virker på hovedhårene. Rent kemisk betyder det blandt andet, at hårene bliver tilsat keratin, hvilket gør dem sundere og mere glansfulde.
#3 Hjælp ham med det helt rigtige barbergrej
Det er meget forskelligt hvad mænd bruger til at barbere sig med. Nogle bruger bare den billigste skraber nede fra dagligvarebutikken, mens andre bruger en elektrisk trimmer eller noget helt andet. Det afhænger selvfølgelig meget af, hvor meget de går op i deres skæg, men det afhænger i lige så høj grad af den skægstil de har, eller som de prøver at anlægge. I langt de fleste tilfælde er der dog mulighed for forbedring på den ene eller anden måde, og derfor er nyt og forbedret barbergrej den oplagte gave til manden med skæg.
Du kan for eksempel give ham en lidt mere eksklusiv skraber med medfølgende kost, så han kan barbere sig glat på stilet vis. Hvis han gerne vil undgå at skulle ud og investere alt for mange barberblade, kan du desuden give ham en barberbladssliber. Med en barberbladssliber kan han nemlig få sine barberblade til at holde i langt længere tid, og så ser det bare blæret ud at stå og slibe sin skraber.
Til manden det det større skæg, kan det være, at han ville have mere gavn af en skægsaks. Med en skægsaks behøver han nemlig ikke at klippe i hele skægget. Han kan tværtimod bare studse skægget og få det til at se skarpere ud. Den er også ideel til at tage de viltre hår, som uundgåeligt vil dukke op fra tid til anden. Med en speciallavet skægsaks får du et helt tæt og fint klip i dit skæg, som du ikke ville kunne opnå på andre måder.
Alt i alt er der utroligt meget, man kan gøre for at få et flot eller endnu flottere skæg, og dermed findes der også et væld af gode og oplagte gaver til manden med skæg.
Skriv et svar